Hvordan får man egentlig værdi ud af AI som leder?

Det spørgsmål fylder en del i mine AI-ledersparringer. For de fleste ledere, jeg møder, er faktisk allerede i gang med AI. De bruger det til at skrive, opsummere, søge information eller få et hurtigt input til en opgave. Og det kan sagtens spare tid.

Men jeg synes, det bliver mere interessant, når vi begynder at tale om, hvad værdien egentlig skal være. For hvis målet bare er at producere den samme mail lidt hurtigere, har vi kun fat i en lille del af potentialet.

For mig giver det mening at se på værdien på tre niveauer: Hvad gør AI for dig som leder? Hvad betyder det for de mennesker, du leder? Og hvornår begynder det at skabe værdi for organisationen?

AI skal ikke kun spare dig tid

Tid er selvfølgelig værdi. Hvis AI kan hjælpe med at skabe overblik, følge op på ting eller løse en opgave på den halve tid, er der noget reelt at hente. Jeg oplever også, at det kan give lidt ro, når man ikke selv skal holde alle opgaver og opfølgninger i hovedet.

Men jeg synes, den mere interessante værdi opstår, når AI er med til at gøre selve arbejdet bedre. Det kan være, når du bruger AI til at udfordre en strategisk overvejelse, forberede en vanskelig samtale eller få andre perspektiver på en beslutning.

Noget af det, jeg arbejder med i mine sparringsforløb, er derfor at få AI tidligere ind i arbejdsprocessen. Mange starter med at skrive en tekst, lave en præsentation eller tænke en strategi næsten færdig og spørger så AI, om den kan forbedre resultatet. Men hvorfor vente til sidst? Hvis AI skal kvalificere dit arbejde, er det ofte langt mere interessant at bruge den undervejs til at udfordre antagelser, finde blinde vinkler eller undersøge andre muligheder.

På et tidspunkt ændrer spørgsmålet sig derfor fra "Hvad kan AI lave for mig?" til "Hvor i mit arbejde kan AI gøre mig bedre?"

Hvornår skal vi ikke bruge AI?

Det er måske mindst lige så vigtigt. For god AI-anvendelse handler efter min mening ikke om at bruge AI mest muligt. Tværtimod.

Jeg synes først, AI for alvor er ved at være integreret i ens ledelsespraksis, når man møder en opgave og ret naturligt overvejer, om AI skal med – og hvordan. Men også når man kan vurdere, at her skal den faktisk ikke med.

Det kræver dømmekraft. AI kan være rigtig god til at hjælpe dig med at forberede en vanskelig samtale, men det er dig, der skal tage samtalen. Den kan udfordre en strategi, men du skal forstå og eje de valg, der ender i den. Og den kan hjælpe med et udkast, men står dit navn på det, skal du også kunne stå på mål for indholdet.

Det er nok en af de grænser, jeg selv bliver mere optaget af: Du må gerne give AI arbejde. Men som leder kan du ikke give dit ansvar fra dig.

Værdien stopper ikke hos dig

Som leder er din egen brug af AI kun en del af opgaven. Du leder også medarbejdere, som allerede bruger AI meget forskelligt – og nogle måske slet ikke.

Her synes jeg, lederopgaven bliver en anden. Det handler ikke om, at du skal finde alle de gode anvendelser eller kunne fortælle medarbejderne, præcis hvordan de skal bruge AI. Men du har et ansvar for at skabe nogle rammer, hvor de faktisk kan finde ud af det.

Ved medarbejderne, hvad de må bruge AI til? Er det tydeligt, hvad du forventer? Er der plads til at prøve noget af og tale om det, der ikke virkede? Og får I delt de gode erfaringer, eller bliver de liggende hos den enkelte medarbejder?

Det kræver selvfølgelig også, at man ved, hvad der allerede foregår. For der er sandsynligvis medarbejdere, som har fundet rigtig gode anvendelser, andre der stadig er usikre, og måske også anvendelser, som man som leder bør forholde sig til. Derfor synes jeg, det er interessant at begynde at tale mere konkret om AI i både teamet og ledergruppen – ikke kun om værktøjer, men om hvad vi faktisk bruger dem til, og hvad vi lærer af det.

Hvornår bliver AI til organisatorisk værdi?

Og så er der det organisatoriske niveau. For selvom 100 medarbejdere hver især sparer tid ved at bruge AI, er det ikke sikkert, at vi dermed har fået øje på det største potentiale.

For måske ligger den interessante værdi ikke i at gøre alle de eksisterende opgaver lidt hurtigere. Måske ligger den i at se på selve arbejdet og spørge, om nogle af vores opgaver og arbejdsprocesser burde se anderledes ud, når vi nu har AI til rådighed.

Det synes jeg er en ret vigtig forskel.

Hvis AI først kommer ind til sidst og hjælper med at skrive et dokument hurtigere, har vi effektiviseret en del af en eksisterende proces. Men hvad nu hvis AI kunne bruges tidligere? Eller ændre, hvilke informationer vi indsamler, hvem der skal involveres, eller hvordan opgaven overhovedet bliver løst?

Her bliver AI pludselig noget andet end et individuelt produktivitetsværktøj. Og så kræver det også mere end den enkelte medarbejder med en god idé. Vi skal kunne finde de anvendelser, der faktisk har potentiale, have de relevante fagligheder med og finde ud af, om det, vi udvikler, også skaber værdi i praksis.

Det hænger tæt sammen med det, jeg tidligere har skrevet om organisatorisk AI-modenhed. For hvis erfaringerne bliver hos den enkelte, bliver organisationen ikke nødvendigvis meget klogere – uanset hvor dygtige enkelte medarbejdere bliver til AI.

Så for mig handler værdien af AI som leder efterhånden om noget mere end at blive god til selv at bruge teknologien.

Det handler selvfølgelig om, hvorvidt AI kan gøre mit eget arbejde bedre. Men også om jeg skaber rammerne for, at medarbejderne kan bruge det godt. Og om vi som organisation bliver gode nok til at få øje på de steder, hvor AI ikke bare kan gøre det eksisterende arbejde hurtigere, men måske få os til at arbejde på en anden måde.

Det er i hvert fald dér, jeg ville begynde at lede efter værdien.

/Julie